Kirkerne

Grundstammen i Den Danske Kirke i Sverige er Folkekirkens traditioner, ritualer og gudstjenester.

I de fire danske kirker i Sverige holder vi danske gudstjenester med salmer og prædiken på dansk. Ved gudstjenesterne er der som oftest nadver og  mulighed for dåb. Efter langt de fleste gudstjenester holdes der kirkekaffe.

Flere gange årligt afholdes der gudstjenester med særlig fokus på børnene eller andre særlige kirkelige arrangementer. Flere af kirkerne afholder således fastelavn, jule- og påskegudstjenester. I Småland holdes der også pilgrimsvandringer og retræter.

Kirkernes gudstjenester er åbne for alle og kræver ikke medlemsskab.