Sømandskirken i Gøteborgs historie

Dansk Sømandskirke i Göteborg

af Bent Kobbelgaard 

Kirkens tilblivelse

Den danske menigheds tilblivelse her i Göteborg kan siges være resultatet af en langvarig proces. En proces med forskellige udgangspunkter, der delvis går tilbage til tiden før anden verdenskrig. Den daværende danske generalkonsul Jes Schytt, kendte til et udtalt ønske blandt sine mange herboende landsmænd om i hvert fald engang imellem at få leglighed til at høre evangeliet forkynd på modersmålet og synge hjemlandets gammelkendte salmer. Efterkrigstidens store arbejdsløshed i Danmark fik unge mennesker i tusindtal til at søge job i Sverige. De blev den tids emigranter, der sikrede en fremtid i det nye land, et stort antal i havnebyen Göteborg med de mange værfter og Volvos bilfabrikker som arbejdspladser.

Ønsket om permanent kirke

Med årene blev der et ønske om et permanent dansk kirkeligt arbejde. Det gjorde det både hos dem, der hidtil havde stået for forskellige kirkelige og sociale initiativer og blandt mange af de nye indvandrere. Det var en egen kirke og en fastansat dansk præst, som de toneangivende kredse ønskede. Penge dertil fandtes ikke, men hvad med at bede Danske Kirker i Udlandet (DKU) om hjælp?

Hvorom alting er, i maj 1952 kom beskeden, at DKU var parat til at sende en præst til Göteborg, forudsat at et egnet kirkerum kunne lejes, og de danske i byen selv ville stå inde for lejen samt for kirkens drift. Stor var glæden blandt de danske i Göteborg. Mindst lige så stor blev travlheden med at få stablet en basar på benene for at skaffe de første nødvendige midler og se sig om efter egnede lokaler. Den dertil dannede kirkekomité havde snart heldet med sig, og den 3. maj 1953 kunne en lykkelig dansk koloni endelig få indviet den danske kirke i Göteborg og dertil få indsat sin første fastboende præst, Gustav Adolf Højlund, som kom fra sømandskirken i Hamborg. 

Det blev pastor Højlunds pioneropgave, sammen med det daværende menighedsråd, at få de givne rammer til at fungere omkring et mangesidet kirkeligt, kulturelt og socialt virke, til gavn for de mange danskere i byen samt for danske søfolk, hvis skibe anløb Göteborgs havn. Lige fra begyndelsen har kirken her nemlig fungeret som "Koloni- og Sømandskirke" med Dansk Kirke i Udlandet og Dansk Sømandskirke i fremmede Havne som trofaste støtte organisationer - under omskiftelige forhold og skiftevis ansvar.

Kirken på Hvitfeldtsplatsen

De givne rammer, kirkens lejede lokaler, var centralt beliggende i byen ved Hvitfeldtsplatsen, og det tør nok siges, at de blev flittigt besøgt af både søfolk og danske emigranter. 

Den første tid var kirken kun åben, når der var gudstjeneste, men pastor Højlund fik i løbet af få måneder skabt en ramme om kirkens virksomhed, og allerede d. 26. august 1953 blev læseværelset åbnet. 140 unge og ældre var mødt op til denne festaften med oplæsning, taler og sang og naturligvis fælles kaffebord. 

Den første barnedåb i kirken fandt sted ved gudstjenesten den 4. juli 1953. Det var Anders Sigismundson Bache, der blev døbt. Det første bryllup i kirken fandt sted i februar 1954, da Nora og Henry Christensen blev viet. Dengang havde en dansk præst ikke vielsesret i Sverige. Ved et bryllup i den danske kirke skulle en svensk præst foretage vielsen, medens den danske præst så kunne holde talen. Først i 1970 fik en dansk præst vielsesret i Sverige.

Fod under eget bord! Kirken i Drottninggatan

Det var i Åge Jensens tid, at man på grund af stadig stigende husleje, men også ønsket om i det hele taget at få "fod under eget bord", gjorde overvejelser om køb af en ejendom. Da der viste sig et generøst tilbud, slog man ril og købte et stort hjørnehus midt i byens centrum på Drotninggatan. Huset blev istandsat og indrettet ved hjælp af megen frivilig arbejdsindsats, og i 1976 indviedes kirkehuset under stor festivitas til sit formål.

Ejendommen rummede som udgangspungt for et rigt facetteret kirkeligt og folkeligt arbejde blandt de mange danskere i byen og som kirke for danske søfolk, hvis skibe anløb havnen her. Efter en længere periode med god trivsel for menigheden og Dansk Forening, som her også havde fundet et fristed, viste det sig desværre alt for tydeligt, at det ikke var en nybygning, man havde erhvervet. Vedligeholdelse og reparationer krævede efterhånden mere end, hvad kirkens beskedne økonomi kunne tåle. 

Vanskelighederne førte omsider til, at man på en ekstraordinær generalforsamling besluttede at sælge ejendommen og forsøge at finde en anden bygning, der var bedre velegnet som kirkehus.

Fundet af den nuværende kirke på Thorilld Wulffsgatan

Denne opgave faldt i pastor Alfred Tofts tid (1981-1985). Han var kommit til Göteborg i 1981 - samme år i øvrigt, som DKU igen overtog hovedansvaret og afløste diakon Lars Meier, som i 1977 havde efterfulgt Aage Jensen på bestyrerposten. Alfred Toft og daværende menighedsråd sled bravt med uhyre mange vanskeligheder, men havde unægtelig en heldig hånd med at finde den smukt beliggende ejendom på Thorilld Wulffsgatan, som nu huser kirkesal, læseværelse og køkken i stueetagen, en gildesal i kælderen samt præstebolig på 1.sal, samt en lille lejlighed helt oppe på taget.

Foreningen har ejet ejendommen, Änggården 23:3 Göteborg, siden 1984, Stadsdelen består af villaer og rækkehuse opført i 1920-1930. Kirkebygningen er bygget 1938 efyter tegninger af arkitekt Ingrid Wallberg og udført i funktionalistisk stil, som hun hentede inspiration til i Frankrig. På samme gade findes der tre huse med samme udseende.